Calcium — et vigtigt mineral for hele kroppen

Calcium (Ca) er et grundstof og det mineral, som du har mest af i kroppen.

Knoglerne er kroppens vigtigste depot af calcium. Her findes 99% af de ca. 1200 gram, som kroppen indeholder. Den ene procent af calcium, som ikke indgår i knogler og tænder, er også vigtig for mange af kroppens funktioner.

Der er mange faktorer, der sikrer stærke knogler og forebygger knogleskørhed. Nok calcium i kosten er en af de vigtigste.

Det er både vigtigt:

  • at du får nok calcium
  • at du optager calcium fra din kost
  • at du får nok af de andre næringsstoffer, som har betydning for optagelse og korrekt udnyttelse af calcium i knoglerne
  • at den calcium eller de fødevarer, der er kilde til calcium i din kost eller dine kosttilskud, ikke har uheldige virkninger (som det kan være tilfældet med mælkeprodukter og visse kosttilskud).

Mælk er rig på calcium, og indholdet af calcium bliver derfor ofte brugt som hovedargument for at indtage mælk og mælkeprodukter.

Calcium er da stort set også det eneste næringsstof, som kan kræve lidt ekstra opmærksomhed, hvis du fravælger mælk.

Mangel på calcium vil før eller senere svække dine knogler, og en almindelig dansk kost uden mælk vil næsten altid indeholde for lidt calcium. Hvis du udelader mælk fra kosten, er det derfor vigtigt, at du justerer på din kost, så du får nok calcium fra andre kilder.

Calcium er ikke kun nødvendig for knogler og tænder, men også for blandt andet normal muskel- og nervefunktion. Faktisk har calcium betydning for de fleste af kroppens funktioner. Det har derfor stor betydning, at du får nok calcium i kosten eller evt. som kosttilskud.


Nedenfor finder du nogle af de vigtigste referencer, der er brugt som kilder til udarbejdelsen af teksterne på denne hjemmeside. Jeg har ikke linket eller henvist til alle referencer, da listen ville blive uoverskuelig og uden relevant funktion. Jeg har i stedet linket til de mest relevante artikler og samling af videnskabelige undersøgelser (du kan læse mere/undersøge detaljer ved at nærlæse de videnskabelige undersøgelser mv., der er henvist til i de artikler, der er nævnt nedenfor):

Danske referencer

På videnskab.dk

På sundhed.dk:

Osteoporose foreningen:

Engelske referencer

Fra Harvard:

Fra andre eksperter: (mange referencer til videnskabelige undersøgelser i artiklerne)

Bemærk: Det er ikke nødvendigvis alt det, du kan læse, når du følger ovenstående links/referencer, der er korrekt eller repræsenterer vores holdninger.